Grøn virksomhedsprofil
Vi arbejder ud fra grønne principper, som for os er sund fornuft, men som også er godt for miljøet og naturen:
- Vi bruger så vidt muligt lokale og genbrugte eller upcyclede materialer til oplevelserne. Det er fx lokalt dyrkede lærketræer, kasseret tøj, genbrugte fliser osv.
- Vi giver plads til og gode forhold for planter og dyr. Derfor er vi Sommerfuglepartner med Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi sparer på ressourcerne og smider ikke noget væk, som vi måske kan bruge på et senere tidspunkt.
- Vi tilpasser os naturen og stedets DNA. Vores placering med 180 grades udsigt over Limfjorden giver os fornemmelsen af at vi mennesker er små og naturen er mægtig.
- Du er gæst hos os – ikke bare en kunde. Vi bestræber os på at gøre dit besøg til en god oplevelse – også når du holder pause. Derfor har vi lavet en velkomsthytte med gratis wifi og pausefaciliteter rundt på området, ligesom du kan låne forskellige småspil.
Stolte sommerfuglepartnere
-Sammen om en vild natur
De danske sommerfugle er under pres, og i løbet af de seneste år er den danske bestand gået markant tilbage.
Der er alt for få levesteder tilbage i Danmark, hvor sommerfuglene kan yngle og finde føde, men det vil
Ejsing Fodboldgolf være med til at lave om på.

SAMMEN OM EN MERE VILD NATUR
Ejsing Fodboldgolf har som Sommerfuglepartner i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening omlagt 25.000 m2 til insektvenligt område, til gavn for
Danmarks truede sommerfugle, vilde bier og andre insekter.
Med aftalen lader vi græsset udenfor banerne gro til vilde blomsterenge,
der kan tiltrække sommerfugle, vilde bier og andre insekter.
Se diplom her