Mennesker har kværnet korn, siden vi begyndte at dyrke jorden. Vi kværner kornet for at udnytte det bedre. Møllesten bruges til at male mel. To store møllesten med skarpe riller ligger ovenpå hinanden. Rillerne peger hver sin vej, så når de to sten trykker mod hinanden, bliver kornet både ‘klippet over’ (af de skarpe kanter i stenenes riller), og mast (af stenenes kraft og vægt). På den måde bliver kornet til mel.
Møllestenene på barfodsstien er hentet ved et sommerhus i Lihme. En gammel smed har haft sommerhuset, og han har taget defekte møllehjul med fra sit arbejde på Møllestensfabrikken Engsko i Randers.
Vidste du at…..
Møllesten har været brugt til maling af mel i Danmark i tusinder af år? Først med håndkraft, så med vandkraft og senere med vindkraft.
Læs mere om møller på: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/frilandsmuseet/pdf-filer/Mollen_materiale_final.pdf
Tal om møller
