Vidste du at…..
Tøjproduktion er en af de mest forurenende industrier i hele verden. Årligt bliver der produceret over 65 millioner tons tøj, og ca. halvdelen af alt tøj bliver ikke genbrugt eller genanvendt. Det vil altså sige at over 30 millioner tons tøj hvert år blot bliver smidt ud og forurener.
Danskere køber mere tøj end resten af verden. Vi køber vi gennemsnit 10,2 kilo tøj om året.
Tidligere lavede man tøj i højere kvalitet. Det var dyrere, og vi passede bedre på det før i tiden. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.
Tramp på kasseret tøj fra Elsk
Her går du på tøj, som er for dårligt til at blive genbrugt. Det er kasseret tøj fra tøjfirmaet ELSK i Thy.
ELSK er et af de tøjfirmaer, som forsøger at forbedre tøjbranchen og forlænge tøjets levetid. ELSK blev grundlagt i 2013 i Thy af Lukas og Lars, som delte en vision og et håb om at kunne lave bedre mode. ELSK ønsker at gå foran og påvirke verden omkring dem med en større bevidsthed om ansvarlighed og bæredygtighed. Nærvær, bæredygtighed, substans og kvalitet skal være i fokus og virksomheden ønsker at inspirere både forbrugere og andre brands til at gå efter kvalitet og bæredygtighed og den gode historie.
Læs mere www.elsk.com
Et godt råd fra ELSK: Køb kun tøj, som du bliver glad for, så bruger du det mere og længere tid, og der er større chance for at du reparerer det, hvis det går i stykker.
Tal om tøj
Hvad kan man lave tøj af?
Undersøg hvad dit tøj er lavet af (kig på mærkaten)
Tal om hvor jeres tøj er lavet (kig på mærkaten). Hvorfor er jeres tøj mon ikke lavet i Danmark?
